HadstenSpejderne

Kontakt

Adresse: 

Ellemosevej 17
8370 Hadsten

Kontakt Gruppeleder:
Vibeke Ludvigsen 22389977
Heidi Mikkelsen 40135561

Gruppebillede 1 (2)

HadstenSpejderne

HadstenSpejderne er en afdeling under Det Danske Spejderkorps.
Den blev grundlagt i 1936, og op gennem tiden er gruppen blevet stor. Vi er i øjeblikket af ca. 140 børn og unge, og ca. 25 engagerede og erfarne ledere.
Det betyder at vi er en af de største grupper i Gudenå division.

Det Danske Spejderkorps er bygget sådan op at en spejdergruppe består af flere forskellige grene. Disse grene henvender sig til forskellige aldersklasser. Den yngste aldersgruppe er mikroerne, her kan man starte når man er 6 år. Herefter bliver man mini, junior, tropsspejder og til sidst senior. Når man er spejder i troppen eller senior kan man også blive hjælper/leder/assistent for en gren. 

Find flere informationer om hver enkelt gren og hvad grenen laver, her på siden.

Hos HadstenSpejderne har vi mange udadvendte aktiviteter som henvender sig til lokalsamfundet. I og med Hadsten ikke er nogen storby er de blå spejdere ofte synlige i Hadsten og omegn. F.eks. står vi for at omdele telefonbøger til hele Hadsten by og mange af de små nabo-byer. 

Vi laver mange ting sammen på tværs af alder, vi har f.eks vores årlige opryknins weekend hvor hele gruppen er med, og i efteråret har vi også vores spejderfest for alle spejder og deres familier.  Dette bevirker at vi er en godt integreret gruppe der kender hinanden på tværs af aldersforskelle. Vi nyder godt af dette fællesskab når vi f.eks. er på gruppesommerlejr som vi var i 2014 eller når vi tager på de store lejre. På den sidst store lejr i Holstebro 2012 var vi ca. 130 med fra Hadsten, i alt var der ca. 35000 deltager på lejren.

En del af vores ansigt udadtil er vores hytte på Ellemosevej. I den ene ende af hytten er der et stort samlingsrum, her holder mikro, mini og juniorerne deres møder. I midten af hytten er der køkken, hvor der tit bliver lavet mad og bagt.
I den sydlige del af hytten holder troppen til. Hver patrulje har deres eget rum hvori de holder møder. Hver patrulje er selv ansvarlig for at holde lokalerne rene, men i det store hele er det deres lokaler hvor de selv råder. 

Vi er så heldige at hytten ligger lige opad kommuneskoven. Dette nyder vi især godt af på vores møder - for i skoven er mulighederne mange for løb, leg samt diverse aktiviteter. Vi har en stor bålplads der ofte bliver benyttet til at bage diverse snobrød eller bare til almindelig hygge.